PPKs medlemmer
Sygeplejersker & Radiografer
Peqqissaasut Kattuffiat
Peqqissaasut Kattuffiat er en faglig organisation, der har til formål at samle Grønlands sygeplejersker og radiografer til varetagelse af vore faglige,- løn,- ansættelsesmæssige og organisatoriske interesser og at fremme et godt kollegialt sammenhold. Vi har således forhandlingsretten for de sygeplejersker og radiografer, der ansættes under Grønlands Selvstyre eller i de grønlandske kommuner.
Jordemoderarbejdet i Grønland
Her er der tid til hver enkelt gravide, fødende og barslende. Det lyder for godt til at være sandt… men den er god nok.
Som jordemoder, er man på mange måder en socialfaglig jordemoder. Det er vigtigt at du brænder for forebyggelse, og at du vægter det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde højt.
Som jordemoder får man en central rolle i at vurdere hele familiens tilgængelige ressourcer og opspore sociale, økonomiske, sundhedsmæssige risikofaktorer og visitere familien til det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde som kaldes Tidlig indsats.
Der gøres også meget ud af at skabe kontinuitet mellem den gravide og hendes familie, både i Nuuk og på Kysten.
Fødestederne på kysten Sisimiut, Qaqortoq, Tasiilaq, Uummannaq, Aasiaat og Ilulissat- hvert sted er unikt og jordemoderarbejdets omfang varierer fra sted til sted. Fælles for disse er dog, at man med god samvittighed kan give sig tid til hver enkelt patient. Vi bestemmer selv farten. Der står ikke en afdelingsjordemoder og skynder på os. Der skal ikke ”fødes af” fordi den næste i køen med gode nok veer, skal ind på fødestuen.
I byerne på kysten er der nogle gange langt imellem fødslerne. Her er der måske ikke en specialist. Specialisten er dig og selvstændighed er nødvendigt. Her er din nærmeste kollega måske én anden jordemoder eller en fødselsassistent med rigtig mange års erfaring og en rigtig god sparringspartner eller en læge, som kan lave et sectio, hvis det skulle blive nødvendigt.
I Nuuk har man en masse dejlige kolleger at sparre med. Fødslerne er der nok af, hjælpen og specialisterne er til rådighed, når det skal gå hurtigt.
Det er det forbyggende arbejde der fylder meget i hverdagen, det er her du kan gøre en forskel. Fødslerne er en god bonus oveni.
Forebyggelsen starter allerede ved konstateringen af graviditeten og sker på flere niveauer.
Som eksempel kan nævnes forældreforberedelse som hedder MANU. MANU er et voksenpædagogisk tilbud til alle gravide og småbørnsfamilier, både far og mor. Det er et trivsels- og sundhedsfremmende samt alment forebyggende tilbud.
Der sker for tiden store ændringer i forældrerollerne båd i Grønland og globalt, og det er en stor opgave at ændre de negative mønstre, der kan være i nogle familier – og støtte den positive udvikling i de mere velfungerende familier – så alle børn kan få en god opvækst.
Det forebyggende arbejde indebærer de fleste steder også præventionsrådgivning, og undervisning i forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme.
Bestyrelsen
Anne Schurmann – formand
Aininaq Willesen – næstformand
Line Poulsen – kasserer
Charlotte Bøgelund – sekretær
Vibeke Biilmann – medieansvarlig
Paneeraq Kreutzmann – medie og oversættelses ansvarlig
Karina Kruse – alm. medlem
Kontakt
Kontakt og gerne på denne mail-adresse: ek@ppk.gl
Bioanalytikere & Farmakonomer
For yderligere oplysninger om os, henviser vi til de danske hjemmesider hhv.:
Pillorissaasut – Grønlandske ergoterapeuter
I Grønland er vi omkring 20 ergoterapeuter organiseret i Grønland. Vi er ikke en selvstændig forening, men er en region under den danske Ergoterapeutforening.
Vi har i foreningen vores egne vedtægter og bestyrelse. Grønlandske ergoterapeuter/Pillorissaasut er, sammen med en række andre sundhedsfaglige grupper, medlem af det der kaldes for sundhedskartellet. Denne organisation hedder også Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit og er en paraply-organisation af alle sundhedsfaglige fagforeninger i Grønland – i daglig tale PPK.
Ergoterapeutiske områder i Grønland
Vi, som ergoterapeuter i Grønland, er beskæftiget inden for de kommunale og statslige institutioner, herunder sundhedsvæsenet, hvor vi arbejder som generalister.
Inden for det kommunale område beskæftiger ergoterapeuterne sig blandt andet med ADL-træning, hjælpemidler, sagsbehandling mm.
Modsat Danmark har der ikke været en sundhedsreform i Grønland, hvorfor kommunen alene varetager den vedligeholdende træning. Ligeledes arbejdes der ikke efter BUM-modellen, så den enkelte terapeut varetager hele sagsgangen selv.
Sundhedsvæsenet i Grønland er opdelt i 5 regioner, hvor landshospitalet ligger i Nuuk. Der er regionshospitaler i Qaqortoq, Nuuk, Sisimut, Aasiaat og Ilulissat.
Der er på nuværende tidspunkt ikke ergoterapeuter på alle regionshospitaler, men det er målet at dette opnås på sigt. På disse hospitaler varetages vurderinger og genoptræning, samt eventuelt udlevering af hjælpemidler i forbindelse med et behandlingsforløb.
Der er i Grønland døgninstitutioner, der ejes og drives af selvstyret. Det kan f.eks. være institutioner med speciale indenfor diagnoser med autisme, skizofreni, multihandicap mm. hvor ergoterapeuter kan arbejde.
I Departementet for Sundhed findes der ergoterapeuter, der arbejder som sundhedskonsulenter og de beskæftiger sig bl.a. med opgaver i forhold til forebyggelse. Disse ergoterapeuter har som regel en videreuddannelse.
Der er enkelte selvstændige ergoterapeuter, der bl.a. arbejder med behandling af børn/voksne, arbejdsmiljø, forflytning, bistand til hjælpemiddelsager og alternativ behandling.
En stilling i Grønland
De fleste stillinger som ergoterapeut i Grønland er forhandlet i en general overenskomst. Såfremt du bliver tilbudt en stilling, som umiddelbart ikke er indplaceret i denne, skal du eller din arbejdsgiver tage kontakt til fagforeningen med henblik på at få forhandlet ansættelsesvilkår.
Din arbejdsgiver er forpligtiget til at sende din kontrakt til os i fagforeningen. Vi oplever desværre dog, at dette ikke altid sker. Derfor er det en god idé, at du altid har talt med din fagforening inden du underskriver en kontrakt.
Vi har brug for mange flere ergoterapeuter i Grønland. Så skulle du have set en stilling, der har vakt din interesse, men som ikke er beskrevet som en konkret ergoterapeutisk stilling, anbefaler vi at du søger uopfordret. Vi vil selvfølgelig, sammen med dig, arbejde på at få dig indplaceret mest fordelagtigt.
Husk altid at holde dine stamdata opdateret, så det er muligt at kontakte dig. Dette gøres på mit.etf.dk https://mit.etf.dk/default.aspx?sso=true
Hvis du har set en ergoterapistilling i Grønland, så kig i denne grundbog https://www.peqqik.gl/da-DK/Footerpages/Uddannelse/Ansaettelse_i_sundhedsvaesenet, som sundhedsvæsenet har udarbejdet. Selvom den er udarbejdet tilbage i 2012 giver den svar på mange af de ting man skal overveje ved en flytning og har en del fakta om dette.
Som studerende
Det er muligt, at komme til Grønland som ergoterapeutstuderende, både kommunalt og i sundhedsvæsenet. Er du interesseret i dette, kan du tale med din lokale studievejleder angående mulighederne eller kontakte fagforeningen som evt. kan hjælpe med formidling til eventuelle praktiksteder.
Bestyrelsen i Pillorissaasut – Grønlandske ergoterapeuter
Vi er en lille fagforening med en bestyrelse på mellem 3 og 5 medlemmer. Derfor samarbejder vi tæt med de andre sundhedsfaglige foreninger i Grønland. Vi er afhængige af, at vores medlemmer engagerer sig i foreningsarbejdet, hvilket også skaber gode muligheder for, at møde andre ergoterapeuter både lokalt og på tværs af Grønland.
Besøg vores hjemmeside på Facebook: Pillorissaasut – grønlandske ergoterapeuter
Hvis du har behov for at kontakte bestyrelsen for Pillorissaasut – Grønlandske ergoterapeuter kan du skrive til mail: best.groenland@etf.dk
Fysioterapeuter
Få meget mere at vide, ved at besøge os på vores hjemmeside.
Du kan også følge os på Facebook.
Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til os på e-mail: groenland@fysio.dk
Bestyrelsen
Formand
Freya Jørgensen Hovden
Arbejdssted: Dronning Ingrids Hospital, Nuuk
Bestyrelsesmedlemmer
Michael Rosvig Pedersen
Arbejdssted: Sermersooq Kommune, Nuuk
Bestyrelsesmedlemmer
Nikki Høegh Chemnitz
Arbejdssted: Dronning Ingrids Hospital, Nuuk
Bestyrelsesmedlemmer
Anja Sørup Mortensen
Arbejdssted: Sermersooq kommune, Paamiut
Bestyrelsesmedlemmer
Irene Lund Lindergaard
Arbejdssted: Sisimiut sygehus
Kost og Ernæringsfaglige
Kost & Ernæringsforbundet er Danmarks stærkeste fællesskab for dig, der arbejder med kost, ernæring og sundhed. Forbundet består af syv regioner: Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden, samt Region Grønland og Region Færøerne.
Når du arbejder i Grønland, er du tilknyttet Region Grønland.
Sådan bliver du medlem
Du kan tilmelde dig direkte via selvbetjening på hjemmesiden kost.dk
Hvad kan du bruge os til
En stor del af vores arbejde består i, at vejlede og rådgive vores medlemmer om løn, ansættelse, uddannelse, karriere. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Foruden rådgivning arbejder vi for at fremme medlemmernes jobmuligheder, ved at synliggøre og udbrede kendskabet til medlemmernes kompetencer og arbejde i den brede befolkning og til politiske beslutningstagere.
Vi anbefaler, at du som nyt medlem i Region Grønland altid kontakter regionsformanden, inden du underskriver din kontrakt med en kommende arbejdsgiver. Dette er især vigtigt at huske, hvis du er tilflytter fra Danmark, da Grønland har sin egen overenskomst, arbejdstidsaftale og egne vilkår i forbindelse med ansættelse.
Om bestyrelsen
Region Grønland ledes af bestyrelsen:
- Formand Anna Rask Lynge
- Lena P. Fisker
Bestyrelsen arbejder for, at skabe et fælles fagligt netværk i hele Grønland. Da medlemmerne er en bredt sammensat gruppe, spredt over hele Grønland, kan de være svært at mødes rent fysisk. I bestyrelsen vil vi dog gerne bidrage til et forum, hvor medlemmerne kan dele erfaringer. Det er et nyt tiltag for os, hvorfor vi meget gerne vil høre ideer til, hvordan vi kan skabe dynamiske netværk på trods af geografiske forskelle.
Sundhedskartellet
For at skabe et stærkt sundhedsfagligt fællesskab, er Region Grønland en del af Sundhedskartellet i Grønland. Sundhedskartellet betegnes også PPK.
Nyttige link