Kære medlemmer,

PPK og ASA holdt i går et afklarende møde om de resterende udestående med hensyn til enkelte fejl og rettelser til overenskomst teksterne.

PPK og ASA fik afklaret alle emner og var enige om at alt nu er afklaret.

ASA mangler nu at få den sidste redigering og korrektur færdiggjort. ASA tydeliggjorde at det arbejde allerede var i gang, og at det blev prioriteret højt.

PPK forventer at de endelige overenskomst tekster er færdiggjort, og dermed klar til underskrivelse, senest i næste uge.

ASA forventer at udmøntningen af overenskomsterne sker med julelønnen. ASA forbeholdte sig, at uforudsete forhold kunne medføre en forsinkelse. Men de lovede samtidig at de ville bruge alle deres ressourcer på at få lønnen klar senest til julen. Det er PPKs opfattelse at ASA er dedikeret til at efterleve dette. Skulle det modsatte vise sig vil PPK orientere jer medlemmer straks.

Idet PPK forventer at overenskomsterne er underskrevet snart, vil vi indkalde til et stormøde på DIH den 22/11-18 kl  16 – 17 hvor vi vil forsøge at udfolde overenskomsterne.